International begivenhed
European Bonsai Convention
Fandt sted 29.-31. marts 2013 i Audincourt syd for Mulhouse, Frankrig
med bl.a. en stor udstilling med over 200 træer og fine demonstrationer af to meget dygtige japanere, Koji Hiramatsu, der er direktør for det japanske shonin selskab og Chiharu Imai fra Omiya, endvidere den suveræne Francois Jeker, samt en række andre franskmænd. Koji Hiramatsu gennemførte to velbesøgte shohin-workshops. Som medlem af European Bonsai Association kunne Danmark deltage aktivt i aktiviteterne. Således udstillede både Torben Brenfeldt, Jan Damsgaard og Martin Nielsen. Vinderen af den danske talentkonkurrence 2012, Bartek Lysek, stillede op til den internationale talentkonkurrence New Talent Competition og fik en pæn placering midt i feltet med 16 deltagere . Tommy Nielsen var dansk delegeret ved EBA-møderne, rundbordsdiskussion og generalforsamling.
Vindertræet fra EBA 2013
Tre medlemmer fra Dansk Bonsai Selskab udstillede ved prestigefyldt international udstilling
Den fjortende Noelanders Trophy .fandt sted lø og sø 21-22 januar 2013 i Heusden-Zolder i Belgien ca. 70 km øst for Bruxelles.
Blandt udstillerne var Yvonne Graubæk fra Ki No Nakama, Nordvestsjælland, der udstiller for 4. gang i træk! Se herunder.

Torben Brenfeldt fra Katachi-to-ki kom med denne opstilling:

Og Martin Nielsen havde disse to træer med:


Noelanders Trophy er en særdeles velrenommeret udstilling af de allerfineste Bonsai i Europa. 118 træer og opstillinger konkurrerede om "Trofæet" Bedste Bonsai blev en gran fra Luis Balino. Bedste shohin opstilling var Mark og Ritta Coopers pinus densiflora og zelkova serrata..

