|
Skuden er vent og ny kaptajn
skal til
Beklager den noget floskelagtige overskrift, men den var for
fristende.
Efter moden overvejelse har jeg valgt, at de fire år jeg har siddet i
bestyrelsen i denne omgang er nok for mig. Vi har nået mange af de mål
vi satte os for da vi trådte til for at redde stumperne af selskabet,
der stod noget vakkelvornt for fire år siden.
Det er efter min bedste overbevisning lykkedes at
få et sundt selskab ud af det i mellemtiden, og derfor passer det mig
fint at holde med mere bestyrelsesarbejde. Missionen er lykkedes og
videreudviklingen vil jeg gerne overlade til andre (og gerne til nye
yngre og friske kræfter). Jeg har lovet at jeg ville stoppe efter at
DBS var rettet op, og det synes jeg at jeg kan holde. Jeg ville
egentlig gerne have taget et par år mere, men tror det er bedst for
mig at holde nu. Jeg er heller ikke sikker på at den vej jeg ønsker at
gå med selskabet har fuld opbakning blandt de fleste medlemmer. Jeg
vil helst et bonsaiselskab der fokuserer på at dygtiggøre sig under
uhøjtidelige former, med fuld fokus på bonsai og meget mindre på at
det afholdes formelt på flotte herregårde o. lign., sådan som det er
trenden p.t. - både her og i flere steder i Europa.
Efter en del år med skiftende opgaver i og uden for
bestyrelsesarbejde, lokalt og på landsplan, synes jeg det er tiden at
hellige mig mine bonsai og kun det. Der er så mange gode nye medlemmer
som nu må tage jeres tørn.
(Jeg fortsætter med at passe mit barn,
hjemmesiden).
Venlig hilsen


Telefon
24 79 50 64
|