Forside  Lidt om bonsai Indmeldelse Kalender Info om DBS  ● Lokale klubber

Artikler  Arkiv DBS Bonsaiskole Talentkonkurrence Billeder Links Presse info

Læs tidligere indlæg

 

 

 

august

2009

 

 

Nyhedsbrev

 

Vi søsætter nu et e-mail nyhedsbrev, som gerne skulle nå alle vores medlemmer med tiden. Men vi har mange medlemmer, som har været med så længe at deres e-mail adresser ikke har været nødvendige at indsamle. Derfor mangler vi ca. halvdelen af medlemmernes mailadresser. Har du ikke modtaget det første nyhedsbrev som udsendtes i slutningen af juli, er det sikkert fordi vi ikke har din mailadresse i kartoteket, eller mangler den korrekte mailadresse. Indsend blot mailadressen via nyhedsbrevets tilmelding, så sørger vi for du modtager seneste nyhedsbrev, og selvfølgeligt også fremover.

 

I nyhedsbrevet bringes bl.a. lidt fra kalenderen, og oplysninger om det kommende årsmøde m.v. Men husk at besøge hjemmesiden jævnligt, da ændringer o.a. oplysninger, artikler m.v. bringes her.

 

Inden længe kan vi annoncere tid og sted for DBS Årsmøde 2010 i gode lokaler og med offentlig adgang.

Alerede nu har vi også dialog med en af vores andre lokale klubber, der gerne vil stå for at arrangere det praktiske i forbindelse med Årsmødet 2011. Det er glædeligt med den opbakning fra de entusiastiske mennesker, der vil bruge tid og kræfter på fælles oplevelser og udvilking. Det er alt sammen med til at styrke vores forening og skabe grobund for udvilking.

 

Henover sommeren er der arbejdet på at udforme en arbejdsbog (hvidbog) til brug for bestyrelsen og de der hjælper til med at arrangere bl.a. årsmøderne. Bestyrelsen mødes i august, og vil bl.a. arbejde videre med dette, evaluere det sidste årsmøde og selvfølgelig forsætte arbejdet med det næste. DBS Bonsaiskole er også på programmet, og jeg håber vi inden længe kan få sat gang i nogle introduktionskurser til de nye medlemmer der kommer i øjeblikket. Som mange andre foreninger har vi oplevet tilbagegang, men den kurve ser lige nu ud til at være knækket, med jævnlige indmeldelser. Velkommen til.

 

Jeg håber så at nogle af de nye medlemmer vi får i øjeblikket kaster sig over kalenderen, og tager ud og deltager i de lokale grupper og klubbers arrangementer, og får samme inspiration og oplevelse som vi andre gør. Til Årsmødet, men også til de mange arrangementer, der holdes rundt i landet.

 

Venlig hilsen

 

Morten Albek

Telefon

62 22 25 21

Mobil

24 79 50 64