Hjemmelavede nordjyske bonsaiskåle

Tekst og foto: Finn Kjær.  5-10-2009

Efteråret nærmer sig, og farvestrålende som det er, betyder det også, at det snart er tid til at overveje to ting: Hvordan træerne skal overvintre, og hvad skal vi få tiden til at gå med hele vinteren? Hvordan træerne skal overvintre vil jeg overlade til eksperterne at mene noget om – det er jo næsten et religionsspørgsmål på lige fod med den rigtige jordblanding. Men lidt inspiration til de mørke vinteraftener vil jeg derimod forsøge at underholde med. Sidste vinter trak Bonsai Kita nemlig i forklæderne, og lad mig med det samme afsløre, at nogle af dem var blomstrede og pastelfarvede. Nogen havde fået den fikse idé, at vi skulle prøve at lave vores egne bonsaiskåle på ”Huset” i Aalborg. Huset er der, hvor DBS årsmødet blev afholdt 2008. Annie havde tidligere forsøgt sig og viste stolt de hjemmegjorte og meget fine skåle. Hun mente endda, at vi andre besad de rette evner til projektet. …og vi følte ikke ligefrem anledning til at påstå noget andet!

Nu skal jeg spare jer for alle fagudtrykkene – mest fordi jeg har glemt dem i mellemtiden – men holde mig til, at vi blev introduceret til to metoder: Pølsemetoden og kagehusmetoden. Sidstnævnte hedder vist noget andet, men jeg kalder den sådan fordi man ruller en plade ler ud, skærer sider og bund ud til bonsai skålen og til sidst fedter man – efter bedste evne – stykkerne sammen til en skål, en fremgangsmåde der minder meget om et ”Hans og Grethe kagehus”. Ja og pølsemetoden – jeg gætter på de fleste har prøvet at lave askebægre i formning i folkeskolen! Annie forsøgte sig, som den øvede, med pølsemetoden, mens vi andre forsøgte os med kageruller. Det fortrød hun vist undervejs, men der kom nu en fin skål ud af det alligevel. Den blev desværre skæv under brændingen. Efter 3 aftener i forklæde kom alle hjem med indtil flere hjemmegjorte bonsaiskåle.

Vi har snakket om at gentage succesen, nu ved vi lidt om, hvad vi går ind til samt lidt om vores og lerets begrænsninger. Jeg var for eksempel ikke klar over, at ler opfører sig som en uldsok, der bliver kogevasket, når det bliver brændt – det krymper nemlig, hvilket i vores tilfælde var i omegnen af 10 %.  Og hvis nogen spørger om mine skåle blev ”lidt skæve”, er det selvfølgelig, fordi de er håndlavede.

/Finn