Forside  Indmeldelse Kalender Info om DBS  ● EBA   Lokale klubber

Artikler  Arkiv DBS Bonsaiskole Talentkonkurrence Links Presse info

Dansk Bonsai Selskab - Hvidkildevænget 7 - 5230 Odense M. - tlf. 40 28 82 76 

 

Luftrødder på Ficus natasha 

 

Tekst og foto: Yvonne Graubæk       

 

 

Som opfølgning på en tidligere artikel i DBS, har jeg nu fundet en effektiv måde at få Ficus til at danne luftrødder på....Jeg har prøvet mange forskellige ting,og udledt en del konklusioner....MEN, intet virker så godt i Danmarks halvtørre luft, som det gør i indonesien, hvor Ficus kommer fra. Så jeg har skåret hurlumhejet fra, og er gået til biddet....Det er naturligvis høj luftfugtighed der virker, selfølgelig.

 

Så til hvert af mine 3 Ficus lavede jeg et "fugthus".. en ramme i passende størrelse, pakkede den ind i plastik, satte et fad i bunden til vand, og stillede bonsaien på en rist oven på fadet, og lukkede derefter til, med mulighed for dagligt tilsyn. En temperatur mellem 22-32 grader virker fint, det skal ikke stilles i solen, men kun et lyst sted, og temperaturen skal overvåges med termometer, indtil man har styr på den. Et åbent drivhus eller en sydvendt vindueskarm virker fint.

Mine Ficus blev alle sat i "fugthus" på samme tid, hvilket var i begyndelsen af juli. Inden da blev de behandlet på forskellig vis, et træ skulle udstilles sidst i juni, det blev ikke plantet om, og det dannede ingen luftrødder. Træet var dog sundt, og voksede som det plejede.

De to andre blev plantet om i midten af juni....Det ene træ skød med det samme en meget stor mængde rødder ud af bunden, og dannede ingen luftrødder. Det sidste træ skød mange luftrødder, tolv er bevaret...i skrivende stund ( sidst i oktober) står træet i en sydvendt vindueskarm, stadig i sit " fugthus", den sidste luftrod har lige nået jorden og skal nu hærde, inden træet bliver sat i vinteropbevaring. Kommer der flere rødder i denne sæson, vil de blive fjernet.

 

Luftrødder vokser ud i alle retninger, og man vælger hvilke der skal gemmes...jeg foretrækker kun at bevare rødder fra den nederste halvdel af træet, da jeg frygter at de øvre grene vil blive tykke hvis luftrødder får lov at gro der.

Når rødderne har den fornødne længde ( kan nå jorden ) rettes de meget forsigtigt på plads. Buer roden for meget, kan et stykke vire anbringes i jorden hvor man ønsker at roden skal gå ned i jorden, og lade viren støtte til grenen, lige ved det sted roden udspringer fra, så kan man flere steder ned af roden sætte den fast til den lige vire med meget smalle stykker tape, indtil roden er "stivnet", det tager ikke mere end en uge, så bør tapen fjernes igen.

 

Af behandlingen af de 3 forskellige Ficus, kan man måske udlede...hvis jeg havde fjernet de voldsomme rødder som kom ud af bunden på den ene, ville den måske have startet op på at danne luftrødder i steddet....Den anden som dannede mange luftrødder, begyndte til sidst at danne rødder ud af bunden, og det så ikke ud til at der skulle komme flere luftrødder, selv om fugtighed og varme stadig var god. Om træet har godt af en omplantning først, vil jeg lade komme an på en prøve i 2010, der vil jeg også prøve at starte luftrods-sæsonen op noget før, da det er meget underholdende at følge de energiske rødder ( det sidste var vidst en bemærkning som kun bonsainørder forstår).

 

Mange hilsener Yvonne Graubæk