Bonsai-fan fra Galten bidrager til udstilling i Skanderborg

Hos Inger Grotkjær i Galten er denne meget gamle avnbøg ved at blive trimmet inden den skal på udstilling i Kulturhuset Skanderborg i forbindelse med årsmødet i Dansk Bonsai Selskab i dagene 29.-30. maj. Udstillingen er åben for publikum.

Inger fra Galten har gennem mange år været bidt af bonsai.Blandt udstillerne, når Dansk Bonsai Selskab i weekenden 29.-30. maj afholder en udstilling i Kulturhuset Skanderborg er Inger Grotkjær fra Galten.
Hun har kastet sin kærlighed og grønne fingre over den særlige bonsai-niche.
- Interessen opstod mens jeg i sin tid arbejdede i England for Honda, som skulle udstille i forbindelse med Chelsea Flower Show. Der havde det engelske bonsai-selskab en fantastisk udstilling, fortæller Inger Grotkjær. Hun blev straks grebet af bonsai-kunsten og har siden 1992 været medlem af Danske Bonsai Selskab.
- Jeg har vel en håndfuld planter som kan kaldes for bonsai, lyder det fra Inger  med henvisning til at det er en dyrkningsform, der mildt sagt krav stiller dyrkerens tålmodighed.
Inger har en avnbøg, en taks og nogle småbøge, mens en eg desværre er gået ud for hende.
- På udstillingen i Skanderborg udstiller jeg en avnbøg som er meget gammel. Jeg har overtaget fra en anden, og har selv haft den gennem de seneste 10 år, fortæller Inger og forsøger at forklare lidt om sin fascination af bonsai.
- Det handler et eller andet sted om at få lavet en miniaturekopi af noget som gror ude i naturen. I løbet af en forholdsvis kort årrække kan man få et træ til at ligne et gammelt træ som det ser ud i naturen. Det gør man ved at snøre, klippe og snakke med træet, siger Inger og erklærer med et glimt i øjet at hun skam tror, at det hjælper at snakke med væksten.

Beskærer rødder
- Træer, der gror som død og djævel egner sig ikke til bonsai, men ellers kan man stort set bruge alt. Det vi gør, er at beskære rødderne og sætte træerne i fine skåle, forklarer Inger Grotkjær, der plejer sin interesse i et hyggeligt drivhus i haven.
- En vinter som den vi har haft, kan være hård ved bonsai-træerne. Jeg har selv et par stykker som er stået af, eller en gren som er død, men der er også nye på vej. F.eks. har jeg en fin japansk ahorn og forsøger også med nogle små lindetræer, hvilket ikke er normalt, da lindetræer vokser for voldsomt, forklarer Inger Grotkjær.

Asketræer fra kirkegård
Forsøget med lindetræerne har en særlig baggrund idet Inger kalder det for sit "stamtræ".
- Jeg er født og vokset op på en midtjysk gård, hvor vi havde nogle store flotte linde på gårdspladsen samt en flere hundrede år gammel linde-allé, fortæller bonsai-entusiasten.
Andre af Ingers grønne miniaturebørn har en absolut lokal rod, da det er asketræer som stammer fra Storring kirkegård.
- Det var nogle selvsåede asketræer som skulle have en tur med hakkejernet. Jeg tænkte »Nej, helt ærligt« og spurgte kirkegårdsgartneren om det var i orden at jeg tog dem med hjem i stedet, forklarer Inger baggrunden for at et par af de små asketræer er endt i hendes bonsai-værksted.
- Nogle sår det som efterfølgende bruges til bonsai. Andre finder kimplanter. F.eks. er kastanier nemme at så som frø. Allerede året efter har man en kimplante, forklarer Inger.

Artikel bragt med tilladelse fra Folkebladet