|
Æventyret om en bonsai
Æventyret om en bonsai begyndte ikke i
Bilka, hvor der var linet en mængde firkantede skåle op, under
overskriften: Bonsai. Den begyndte med drømmen om at få nogle mange årige
venner i potter, der ville hade-elske mig , og jeg dem, når vi ikke levede
op til de fordringer vi havde indbyrdes.
Jeg købte syv, til kr 39.95, de var til røv og nøgler i den jord. Plantede
dem om i orchidé-jord - jeg vidste ikke bedre - og de har det så flot. De
bliver hver dag passet og plejet med vandbad i regnvand og morgendusch i
det samme. Tandbørsten klarer de selv.
Som journalist og forfatter kan der godt gå en dag, hvor jeg
kun overfladisk tænker på mine bonsai. Og så kvitterer de med gule
blade og helt almindelig teenageagtig opførsel. Det lærer man meget af,
og ingen er gået helt ud til dato.
Og så var der en dag, hvor jeg stod overfor en virkelig SAG. 60 cm i
højden, og et vingefang så smukt, at jeg kun kunne tilstå den, fra mine
mange rejser i Mekongflodens delta, at dén måtte jeg have med hjem. Prisen
var lidt mere end kr. 40. Men den er en væsenlig del af mit liv, ligesom
4.benet er det (gravhunden), og min 2.benede kære Ann.
Den der store bonsai i en fladskål på vel 50 cm, ovalt målt. Den er
så kraftfuld og dagligt livgivende, at jeg en dag sagde til den, at "i dag
skal du beskæres"! Jeg klippede og fjernede. Den så meget nøgtern ud, og
jeg var ret beset bange for, at jeg som begynder var gået for tæt på. På
en måde var det som om et af mine børn var blevet klippet skaldet.
Men det tog den rigtigt frisk på. Efter bare en god uges tid meddelte den,
at den også havde en mening om sin verden. Den struttede og struttede med
solide skud. Den fyldte mig med enorm daglig glæde.
Jeg plastrede den til i skålen med mærkelige grenstumper og sten. Der er
både forsteninger og en enkelt gren, som jeg fandt i skoven, udhulet og
vissen. Jeg hulede videre med min boremaskine, og plantede en miniplante i
"hulen". Den er ekstrem følsom for mangel på pasning.
Det gør jeg så, hver dag. Flere gange om
dagen. De to - den store og den meget lille - er vidunderlige.
Med kærlig hånd,
Frede (Asgaard)
|
