|
Bonsai på Bali
Af
Martin Nielsen



Se fotos
Nylig
hjemvendt efter 4 uger i Indonesien, nærmere betegnet på Bali og
Lombok, her en lille rapport fra mit besøg på ’Bonsai Cafe’ ved den
lokale bonsaimester ’I Wayan Jelantik Yana’.
Jeg besøgte
stedet flere gange, både først og sidst på turen, og havde nogle spændende
samtaler med mesteren selv, både om bonsai på Bali, i Danmark og rundt
omkring i resten af verden.
Meget er
anderledes under de varme himmelstrøg og det at arbejde med tropiske bonsai.
Det faktum at deres vækstsæson er meget længere end her, er selvfølgeligt en
af de væsentligste forudsætninger, men der er også andre forhold der gør sig
gældende.
Noget af det
der slog mig mest var, at han ud over sin egen arbejdskraft (jeg tror han
brugte det meste af sin tid på sine bonsai) også havde et hav af medhjælpere
til at hjælpe til med, renholdelse, vanding, ompotte, klippe mv. Den sidste
dag jeg var der, var han ved at forberede træer til en udstilling. Til
klargøring af træerne var der flere medhjælpere i gang. I det hele taget er
der folk til at hjælpe overalt………….
Det er nogle
andre betingelser end der er her på vores ’residens’. Her er der ikke meget tid
tilbage når alt det daglige arbejde skal passe. Det kan godt være vi har råd
til at købe en dyr skål og tage på ferie til Bali, men det kan vores bonsai
ikke leve af. I det hele taget er begrebet tid fuldstændig anderledes og nok
den væsentligste årsag til at emigrere.
Nok om det,
det var et fantastisk tur og et fantastisk sted, med et hav af fine bonsai
af meget høj kvalitet. Ikke så stor forskel i arter, men med et bredt udsnit
af stilformer, størrelser mv.
På trods af
de store kulturelle forskelligheder, viste snakken om bonsai at være global
– ’bonsaisproget’ er det samme i hele verden og når samtalen faldt på emner
som stilformer, jordblandinger, formning, pasning og beskæring, udstilling
m.m. kunne samtalen, for så vidt angår bonsai, lige så god have vært ført med
en Italiener.
Det var en
fantastisk oplevelse ………………… jeg har mange guldkorn med hjem i bagagen.
Fortsat god
sommer!
Martin
Nielsen

|