Æstetik, kultur og naturligvis et skvat tradition
- eller kunst og regler (vælg selv).

Af Morten Albek

Så er der lidt langhåret sommerlæsning som måske kan udfordre lidt. Print den ud, og sæt dig i skyggen med et køligt glas hvidvin. Så glider den helt sikkert ned.

Artiklen handler om valget mellem slavisk at følge "regler", eller at være kreativ. Jeg forudsætter at læseren har et basiskendskab til bonsai, til æstetikken og har udstillet bonsai.

Jeg starter med "reglerne" som mange har hørt om. Men som man måske ikke helt ved hvor kommer fra, eller hvor præcist de gælder.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der ikke findes nogen regler indenfor bonsaikunsten. Ikke en eneste. Der er til gengæld en hel del retningslinjer og traditioner.

Retningslinjernes formål er at hjælpe os til at opnå harmoni og balance, - ikke at diktere bestemte former eller udtryk. Retningslinjerne kan vi så vælge at følge mere eller mindre rigidt.
Ligesom man har det gyldne snit i fotografering eller anden billedkunst, funktionen af farveblandinger til malerier etc. Disse anbefalinger er bare ikke endegyldige, men gode redskaber at have i værktøjskassen som et godt udgangspunkt.

Bonsai er kunst og derfor ser vi alle forskelligt på hvordan en opstilling af bonsai skal være, hvilke skåle der harmonerer til hvilke træer etc.
Der er nogle enkle retningslinjer man kan og bør følge for at skabe ro, harmoni, skønhed og enkelthed, men den kreative frihed er uindskrænket i valget af udtryk. Der er ingen `regler´, der dikterer form og udtryk, men enkle retningslinjer der guider til god balance og æstetiske præferencer.

Du kan læse en del om bonsai opstilling på min hjemmeside fordelt henholdsvis på den danske www.albek-bonsai.dk og min anden engelske side www.shohin-europe.com.

Japanerne vil gøre det på deres måde, vi andre på en lidt anden facon. Kunsten opstår når ens personlige udtryk kommer frem, og der ikke er tale om en slavisk kopiering af normen.
Kreativiteten handler om at udtrykke sig gennem bonsai. At være kreativ er ikke det samme som at negligere teknik eller være sløset med sit arbejde. Det er ikke at negligere den japanske grundskabelon, men at arbejde med bonsai som en kunstform. Drukner man kunst i rigide regler, drukner man selvfølgelig også kunsten. Til gengæld vil retningslinjer vedr. balance o. lign., være en rigtigt god hjælp til at få kunstværket til at fungere.

Bonsai er kunst og ikke et håndværk
Det kræver håndværk at lave god kunst, men hvis man kun betragter bonsai som håndværk forsvinder det kunstneriske aspekt, og selve kunsten er væk.
På et tidspunkt opfandt nogle udtrykket, europæisk bonsai. Det blev primært brugt om bonsai som var sjuskede og ikke nærmede sig den detaljerede fremstilling af et træ, som de japanske bonsai havde. Japanerne havde tålmodigheden til at gøre arbejdet, mens europæerne havde en tendens til at søge det hurtige resultat. Men manglen på teknik, tålmodighed eller indsats gør ikke en stil, kun et dårligt resultat.

Der er anvist retningslinjer for alt indenfor bonsaikunsten. Fra valg af skål, skålens form og farve, stilarter for træerne, opstilling af bonsai, hvilken type billedrulle man anvender etc.
Det er alt sammen retningslinjer, som har deres udspring i den japanske tradition. Jeg synes personligt vi skal følge basen af den japanske tradition, men også at vi skal være kreativt frit tænkende og derigennem udvikle den form vi personligt er tiltalt af.
Følger man slavisk en japansk retningslinje hæmmer man også sin egen kreativitet. Desuden kan man bare spørge én japaner, og han vil angive sin retningslinje mens en anden vil forelå hans som den eneste rigtige.

Der er forskellige `skoler´ vedr. hvordan man opstiller bonsai f.eks. Nogle angiver en meget stram opstillingsform, andre er meget mere frie. I shohinopstillinger med mange træer sat sammen, er der nogle der prædiker at træerne helst skal variere mere el. mindre i størrelse, mens andre mener det er en fejl hvis træerne ikke har samme volumen.
Ingen svar er forkerte eller rigtige, men den personlige holdning til om Dali eller Van Gogh laver det bedste billede.

Herunder nogle spørgsmål du kan sætte dig ned og besvare for dig selv, og se hvad du kommer frem til.
Kan man sætte et løvfældende træ i en jordfarvet skål, når den japanske tradition byder at det skal stå i en glaseret farvet skål? Kan en billedrulle have dansk tekst i stedet for japansk? Kan et opretstående træ stå i en halvkaskadeskål hvis det ser godt/harmonisk ud? Kan en opstilling bestå af samme sort træer (kun Fyr f.eks. i en Shohin opstilling)?
 

Æstetik, kultur og naturligvis et skvat tradition
Jeg følger selv en del af retningslinjerne med fundamentet i den japanske æstetik og tradition. Men jeg følger ikke anvisningerne rigidt. Hvis jeg gjorde ville det blive meget traditionalistisk og grænsende til det kedelige.
Min sensei (lærer) udi i de her spørgsmål har netop pointeret at det er helt vildt vigtigt ikke at lade sig styre at retningslinjerne, men at gøre brug af dem for at opnå den rette harmoni og balance.

Jeg synes den klassiske opstilling af Shohin-bonsai er smuk, men også meget japansk, og lidt kedelig til tider. Der står i ni ud af ti tilfælde et fyrretræ (i samme stil, og masseproducerede) på toppen af reolen, og først derefter er der variation og liv.
Fyrretræet på toppen af reolen er et klassisk eksempel på den japanske skoling hvor man ikke fraviger traditionen, som også skyldes en rodfæstet tradition og forhold til netop fyrretræet i Japan.

Fyrretræet på toppen skal skabe ro i opstillingen, men kunne et andet træ ikke gøre det samme? Jeg har som dansker måske et helt andet forhold til hvilke træer der for mig skaber den samme ro og harmoni, alene pga. formen og ikke pga. sorten. Japanerne har noget sværere ved at fravige normen end vi har i Vesten. Det skal vi benytte os af, men uden at give køb på kvaliteten og (som jeg skrev i starten) uden at det er en undskyldning for at sjuske.

Nogle kan prædike formen så stift at billedrullens anvendelse betinges af om det lille røde signatur el. segl er i venstre eller højre side i forhold til den opstillede bonsai.

Bonsaiæstetikken og basen er japansk i bonsaikunsten. Men bonsai er også universel, og vil derfor få indflydelse fra den kultur hvor bonsaikunsten er. Derfor vil der være forskel på bonsai i forskellige lande, som afviger mere eller mindre fra den rene japanske form. Jeg synes det er vigtigt at fastholde udgangspunktet; ro, harmoni, enkelhed og skønhed i såvel bonsai som opstilling, uanset vores forskellige præferencer. Men der skal også være plads til kreativiteten og forandring, som er det der holder kunsten (også bonsaikunsten) dynamisk og i live. Derfor er det også helt individuelt om den ene eller den anden stil tiltaler os hver især. Vi skal hver især dyrke den form der passer os bedst.